Annonce

Annonce

Et udendørs motionsareal er en måde at give køer mere plads på om vinteren, hvor de ikke kan komme på græs. Køerne benytter det flittigt, viser erfaringerne. Foto: Iben A. Christiansen

Arla vil have tre hjerter på øko-mælken

Fra 1. januar 2021 giver Arla en lille ekstra femøre pr. kg mælk til leverandører, der giver køerne mere plads. Det er første skridt på vejen mod tre velfærdshjerter på mejeriets øko-mælk.

Arla barsler nu med tiltag, der skal lægge et ekstra lag dyrevelfærd på virksomhedens økologiske mælk. I en meddelelse til rådgivere og andelshavere trækker mejeriet linjerne op for en udvikling over de kommende år, der med virksomhedens egne ord skal sikre, 'at øko-kategorien fortsat er relevant og unik for forbrugerne'.

Et af målene er, at al økologisk Arla-mælk fra 2025 kan få tre hjerter i statens mærkeordning for dyrevelfærd. Det forudsætter otte kvadratmeter pr. ko i stalden, hvilket er to mere, end økologireglerne kræver. Frem til 2025 får mælkeproducenter, der frivilligt giver køerne den ekstra plads, 0,6 eurocent pr. kg mælk. Det svarer til ca. 4,5 øre.

Finn Tang, der er formand for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening, hilser tiltaget velkommen.

"Det er et naturligt skridt set i lyset af, at statens velfærdsmærke er udformet, så økologisk mælk kun kan få to hjerter. Det generer også mig, at økologien ikke krediteres mere i ordningen, og Arlas tidshorisont på fem år, synes jeg, er rimelig", siger Finn Tang, der selv er Arla-leverandør.

Ikke alle har ekstra kvadratmeter i stalden, de kan inddrage, og det er dyrt både at bygge til og at skære antallet af køer ned. Kvæg- og dyrevelfærdskonsulent Iben A. Christiansen, Økologisk Landsforening, anbefaler i disse tilfælde en tredje mulig vej – et areal til vintermotion uden for stalden.

"Erfaringerne med udendørs motionsarealer i tilknytning til stalden er gode. Køerne bruger det flittigt, og det giver mere ro i stalden fordi, blandt andre urolige køer i brunst trækker udenfor," fortæller Iben Christiansen, som tidligere har ledet et projekt om netop motionsarealer til malkekøer.

Det er der kommet faktabladet 'Motionsarealer til malkekøer' ud af med gode råd om udformning og konkrete anvisninger i forhold til miljø og myndighedsbehandling. Motionsarealer er også en anbefaling i Økologisk Landsforenings katalog over indsatser for bedre dyrevelfærd.

Fra 1. januar 2022 sætter Arla yderligere krav i kraft. Køerne skal på græs mindst 150 dage om året - en 'gammel' regel, som mange kender fra tidligere, men som for en del år siden blev afløst af afgræsning mellem 15. april og 1. november, når vejr og marker tillader det. Alle køer og ungdyr skal tillige have adgang til kobørster eller lignende, som kan forbedre dyrenes muligheder for hudpleje. Kravet er en del af de økologiske brancheanbefalinger, som mælkeproducenterne allerede følger.

2022 træder desuden et klima- og biodiversitetsprogram i kraft, som indebærer vurderinger og planer for større biodiversitet, klimatiltag og forbedring af jordfrugtbarheden. De nærmere retningslinjer er ikke fastsat. Det samme gælder et muligt krav om, at al foder skal indkøbes i Europa. Det er en standard, som i øjeblikket indføres hos Arlas britiske leverandører. Om det samme sker i Danmark og hvornår, er ikke besluttet, oplyser Arla til sine leverandører.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet